Lone Riber, autoriseret psykolog
Hvem er jeg
Hvordan arbejder jeg
Jeg tilbyder
Individuel terapi
Parterapi
Coaching
Billeder
Lægehenvisning
Kontakt

Individuel terapi

Det kan handle om alt muligt mellem himmel og jord. Eksempelvis kan jeg nævne følgende:

Stress, angst, depression, ensomhed, indre tomhed, selvværd, jalousi, alkohol og sorg over at have mistet en, man stod nær, svær sygdom hos en selv eller nærmeste familie, overvejelser om skilsmisse eller en svær skilsmisse, der er i gang. Efterhånden ser jeg også par, der har svært ved at tackle forholdet til dine og mine børn og eksmænd og -koner.

Det ser også ud som om, der er et stigende antal mennesker, der føler sig uden for samfundet på den ene eller den anden måde. Det handler ofte om oplevelser af svigt og afvisning. Det handler ofte om følelsen af ikke at slå til. Det handler om selvværd.

Der er også mange, der lider af tvangstanker og tvangshandlinger, men ofte skyldes det langvarige belastninger.

Tvangstanker og tvangshandlinger kan nemlig være et forsøg på at opretholde en form for kontrol midt i kaos.

Endelig er der mange, der har gået alene med problemerne så længe, at de ender med at føle sig forkerte inden i og som følge deraf oplever uro og angst.

Det handler først og fremmest om at du kommer til at føle dig tryg i samtalen. Sker det, kan vi lukke verden ude og bare være i det, der sker lige-her-og-nu. Sammen prøver vi at finde ud af, hvad det er for følelser, der dukker op i dig undervejs. Vi prøver også at finde ud af, hvor følelserne kommer fra, og hvad de betyder for dig. Vi arbejder med dem, til du kan mærke din indre ro og styrke. Når det sker, kan du leve livet, som det føles mest rigtigt for dig.


 
Lone Riber ∙ Autoriseret psykolog og gestaltterapeut ∙ Baumgartensvej 46 ∙ 5000 Odense C. ∙ E-mail: riber@remove-thisgalnet.dk ∙ Tlf. 22 61 28 99